Silverboom Chardonnay | Sydfyns Specialfoder ApS

Silverboom Chardonnay


Cremet og elegant med en flot balance mellem syre og sødme samt et fint præg fra fem måneders lagring på egetræsfade. En lækker eksponent for den populære Chardonnay drue.

Området og producenten:
Swartland betyder direkte oversat "sort jord" og er opkaldt efter den lokale mørke "Rhino busk", der mørkner landskabet, særligt hvis buskene ses på afstand. Området Swartland begynder ca. 50 kilometer nord for Cape Town og er et af de nyere vinområder i Sydafrika. Området dyrkes efter traditionelle forskrifter, og markerne vandes kun sporadisk.

Swartland har i de seneste år høstet stor anerkendelse for deres vine, og vi kan idag købe vine af absolut topkvalitet og med flot typicitet for Sydafrika.

Vinen:
Vinstokkene,  hvorfra Chardonnay-druerne til denne vin kommer, vokser i de veldrænede marker i Swartland, hvor jordbunden er præget af skiffer og granit. Druerne høstes i de tidlige morgentimer i midten af februar måned. Straks efter høsten bringes druerne til vineriet, hvor de afstilkes og presses forsigtigt, så man undgår at knuse kernerne. Mosten hviler over natten, inden druekvaset filtreres fra, og mosten overføres til fermenteringstanke af rustfrit stål. Her gennemgår vinen en kontrolleret gæring ved en lav temperatur på ca. 18 grader, denne proces tager typisk 3-4 uger. Efter endt gæring lagrer vinen på egetræsfade i fem måneder, inden den tappes på flaske og frigives til markedet.

I glasset:
Elegant strågul i glasset med smukke gyldne strøg. I duften strømmer noter af citrus, grønne æbler og smeltet smør. I munden opleves vinen cremet og lækker fyldig uden at være bombastisk. I smagen genkendes samme noter som i duften og suppleres af en flot balance mellem sødme og syre. En flot og harmonisk vin, hvor egetræet er fint integreret i en lang og vedvarende eftersmag.

Silverboom Chardonnay er en oplagt ledsager til lette retter, som salater, pasta, fisk og fjerkræ.

Serveringstemperatur: 6-8 grader

Pressen:
Årgang 2012
VinAvisen - 4 stjerner - "Der er rigtig godt med frugt i denne rødvin på druerne Merlot, Cabernet Sauvignon og Refosco. Den er forholdsvis let med god friskhed. En meget anvendelig hverdags-vin. Flot flaske." (Uge 34 / 2014)
Pressen:
VinAvisen - 5 stjerner - "den har fået medaljer fra pålidelige konkurrencer, og kvaliteten er der da heller ikke noget i vejen med. Det er faktisk en meget imødekommende vin med en blød smag, et lille tannin-bid og en sødme, som mange vil kunne lide." (Uge 20 / 2014)

Vinen har gennem tiden opnået mange flotte awards:
Berliner Wein Trophy 2010: Grosses Gold
undus vini 2012: Gold
Berliner Wein Trophy 2010: Gold
Decanter 2011: Commended
Decanter 2012: Commended
WC 2010: Commended
WC2012: Bronze
WSC 2011: Siver best in class
WSC 2012: Bronze
Selection 2012: three stars (Sehr gut)

Producent:  
Område: Western Cape Swartland
Vintype: Hvidvin
Druer: Chardonnay
Opbevarings temperatur: 8-12 grader
Drikke temperatur: 6-8 grader
Årgang: 2014
Indhold: 0,75 ltr.
Alkohold: 14%
Pris pr. fl.: 55,00 kr.

Sød  Tør

Let  Kraftig

Kontakt os

Firmainfo


Åbningstider


  • Du kan altid ringe til os inden for åbningstiderne:
  • Mandag-Fredag: 10.00 - 17.00
  • Lørdag: 09.00 - 12.00
  • Søndag: Lukket

Om os


Sydfyns Specialfoder er forhandler af kvalitets foder til både fjerkræ, heste, hunde og katte mm.

Udover dette har vi både en oste afdeling, vin afdeling, ting til haven og meget mere.

Detail:

Engros: