VZ Van Zeller LBV 2012
Kr. 185,00 pr. flaske
Vinifikation og lagring foregår hos Quinta Vale Dona Marias ’gravity flow-vineri’. Her fodtrædes i temperaturkontrollerede granit-lagares. En mindre andel af druerne kommes i lagaren med stilke, og ret udsædvanligt foretages en kølig præmaceration med en smule aguardente tilsat. 'Koldstarten' fremmer de frugtige aromaer og ved at tilsætte 15% af den totale aguardente før gæringen opnås en mere effektiv ekstraktion, idet alkohol fungerer som opløsningsmiddel. Efter gæring og egalisering med den restende aguardente, postmacereres der et par dage før lagring på gamle fade af eg og kastanje samt på ståltank. Der tappes efter ca. 18 måneder uden filtrering. Af samme grund vil der også over tid oparbejdes bundfald i vinen, som man bør være opmærksom på, hvis vinen henlægges.
Duft og smag byder på en mættet bæreksplosion af hyldebær, blåbær med cassis og chokolade. For at tæmme den voldsomme aromatik holder tanninerne frugten i skak. Er man til voldsom vin og blå tænder kan man nyde denne vintage port allerede. Er man til svesket og silkeblød vintage port, skal man væbne sig med tålmodighed…